Nyheder fra Stutteri Springborg 2015

 

 

November

Nye folde indviet

I år har vi valgt at etablere nye folde til ridehestene, da vi hver vinter (som alle andre) oplevede, at der var mudder overalt og hestene ikke kunne stå og æde wrap med tørre ben. Derfor har vi gravet af og lagt knust tegl ud, og oven på det har vi lagt ridebanesand. Vi er meget tilfredse med det indtil videre!

 

Vi har også fået spejl på den ene kortside i vores ridehal. Rytterne på stedet er rigtig tilfredse og glade for, at de kan spejle sig mens de rider.

 

 

  


 

Oktober

Guyana leverede et godt resultat i finalen ved JBK

Efter det første ridt endte Bronzemdaljehoppen Guyana i den lille finale. Her gav dommerne equipagen nogle helt andre karaktere end den første dag, som førte til en flot 5. plads. Vi er meget stolte over resultatet og ser frem til at se hoppens to afkom næste år lavet via embryo transfer med Dante Weltino.


 

September

Guyana videre til finalen i DRF's Championat

Springborgs Guyana, der tidligere har været Årets 2-års hoppen i Region 1 og er tildelt opdrættermedalje i bronze, blev i mellemrunden på Heslegaard kvalificeret til finalen i DRF's championat for 6-års. Frederico Mexia har gjort et flot stykke arbejde med hende hen over sommeren, som vi nu kunne høste frugten af.

 

I 2013 var Guyana også kvalificeret til finalen i Odense for 4-års, så vi er utrolig stolte af, at hun nu for anden gang skal deltage blandt de aller beste unge heste i Danmark.

 

 

 

 

 


 

September

Guyana kvalifieret til mellemrunden i DRF championatet

Til den sidste kvalifikation i DRF championatet i Frederiksværk varmede vores faste rytter Frederico Mexia og bronzemedaljehoppen Springborgs Guyana op med en MBO lørdag, hvor de blev nr. 2 med 70,385 %.

 

Om søndagen startede Guyana 6-års kvalifikationen og også her klarede hun sig  rigtig godt. Frederico og Guyana blev placeret som nr. 2 med en samlet score på 8,44. Hun blev bl.a. bedømt med 9,2 i trav og 8,5 i skridt og kapacitet. På den samlede liste over de 6-årige heste, der er udtaget til mellemrunden, er hun nr. 7 og også den bedst placeret hoppe.

 

 

 

 

 

 


 

August

Archibald DWB solgt på auktion

Vores smukke hingsteføl efter Fürstenball blev på Elitefølauktionen solgt til Rikke Lindberg. Rikke har været en af de bedste ponyryttere på landsholdet i sin tid, været på landsholdet for youngridere, har redet et år hos Edward Gal og nu er hun U25 rytter. Archibald er hendes håb for fremtiden, og vi glæder os til at følge dem!

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


 

August

Kathrine og May Candeloro blev nr. 5 til DM

Vi tog afsted til DM med et mål om top 4 efter sidste års 4. plads og en drøm om en medalje. Candeloro var fra førstedagen meget velfungerende. Desværre indløb der en dyr fejl, som fik betydning for den samlede placering. Som dagene forløb blev formen bedre og bedre. Lørdag red Kathrine og Candeloro MA2 til ca. 71%, hvilket rakte til en 4. plads. Søndag stod på kürfinaler, hvor Kathrine valgte at ride samme kür, som hun tidligere havde redet til Future Champions CDIOYR i Hagen til en topplacering. Programmet fungerede stadig godt og helt uden fejl blev procenten på over 73. Desværre kunne de sidste sidste to dages høje point ikke gøre op for førstedagens point og hive en medalje hjem, men parret endte på en 5. plads. Dette var en flot afslutning på to gode youngrider år, hvor Candeloro og Kathrine har haft mange gode ture og oplevelser i både indland og udland. Nu venter nye spændende udfordringer forude.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

                                                                                                                        

                                                                                                                                                                             Foto: Kim Andersen


 

August

Årets Dressurbetonede hoppeføl i Vallensbæk

Ved dette års følskue i Vallensbæk havde vores føl stor succes. Vores hingsteføl Archibald blev udtaget til finalen og blev bl.a. bedømt med 9 i skridt og 8,5 i trav og galop. Senere blev han også udtaget til Elitefølsuktionen. 

 

Vores smukke hoppeføl Guinea blev ligeledes udtaget til finalen. Her viste hun sig en del bedre end første gang. Dette gav også pote, da hun blev udnævnt til Årets Dressurbetonede Hoppeføl i region 1. Vi er super glæde for titlen og glæder os til at følge hende i fremtiden.

 

 

 

 

 

                                                                                                                                                                                                                                                                                       Foto: Horsenews.dk


 

Juni

Kathrine og May Candeloro blev nr. 2 i Hagen

Indtrykkene fra stævnet i Hagen er ved at sætte sig, og vi er så småt begyndt at pakke til det næste stævne. Kathrine og May 

Candeloro skal repræsentere Danmark ved det kommende EM for Junior/Youngrider i Vidauban i Frankrig.
Motivationen er i top efter stævnet i Hagen, hvor sidste dagens klasse i kür resulterede i en fornem 2. plads med 72, 3 %.
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

 

Juni

Givenchy har fået et dejligt hoppeføl

Tirsdag d. 16. juni fik Givenchy dette dejlige hoppeføl efter Sandro Hit sønnen Sir Donnerhall I, som avlsmæssigt har sat sit aftryk i den tyske avl, da han bl.a. er far til mere end 80 kårede sønner. Givenchy er elitehoppe i en alder af bare 11 år, og dette er hendes 7. føl. Vi har valgt at denne ædle sag skal hedde Springborgs Guinea.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


 

Maj

Guldmedaljehoppen Springborgs Acaia har haft travlt

Den sidste uges tid har Guldmedaljehoppen Springborgs Acaia (Fürst Romancier - Rubin Royal - De Niro) virkelig gjort det fantastisk! 

 

To smukke hoppeføl efter Blue Hors First Choice er født via embryo transfer og i dag (3. maj) arbejdede hun så selv for sagen. Acaia er nemlig blevet udtaget til første træningssamling frem mod VM for ungheste i Verden. Stort tillykke til ejer Susanne Frederiksen og ikke mindst til Kathrine Springborg for det flotte arbejde 

 

Det smukke billede er taget af Mikala Bagge fra Horsenews.dk

 

 

 

 

 


 

April

De første føl er kommet

Sidste år havde vi held med at lave ægskyldninger på guldmedaljehoppen Springborgs Acaia, som ejes af Susanne Frederiksen. 25. april kom det første af to afkom efter Blue Hors First Choice. Et meget yndigt sort hoppeføl, som hedder Springborgs Achiva.

 

1. maj fik Achiva en helsøster, nemlig et mørkebrunt hoppeføl, som har samme smukke udtryk. Dette føl er ejet af Susanne Frederiksen, som også ejer den biologiske mor, Springborgs Acaia.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 Springborgs Achiva - 1 måned gammel         


 

April

Rigtig god start på stævnesæsonen

Vores dygtige rytter Frederico Mexia har i dag vundet MB0 i Birkerød på
Bronzemedaljehoppen Springborgs Guyana (Fürst Romancier - Diamond Hit) med 69,6 %. 
Kathrine Springborg har ligeledes været dygtig med May Candeloro i dag. De startede Prix St. George ved landsstævnet i Solrød til 69,5 %, hvilket rakte til en 5. Plads.
Stort tillykke til begge ryttere.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


 

Marts

Debut for to af vores unghopper

I weekenden var stjernehopperne Springborgs Acaia og Springborgs Guyana ude og debutere i henholdsvis LA1 og MB0. Acaia satte sig sikkert på førstepladsen med hele 73,7% og Guyana blev første uplacerede i et stærkt felt med 67,4%. Det lover godt for fremtiden. Acaia venter i øvrigt 2 embryoføl efter Blue Hors First Choice i løbet af april.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


 

Marts

Herning overstået - Vi er hjemme igen

Efter 5 dage i Herning til en forrygende Hingstekåring, sammen med 3 rigtig dejlige hingste, er vi nu landet i Skævinge igen. UNO Don Olympic, UNO Spotlight og Villeroy Nord var forberedte, eksemplariske og tog opgaverne med et stort overblik og en ro, som fik dem til at præstere maksimalt.
UNO-hingstene var på auktion og opnåede de højeste priser på auktionen i år. Og endelig - UNO Don Olympic blev præmiehingst. Herfra vil vi gerne sige tak for et fremragende samarbejde med opdrætterne af de her tre dejlige hingste.
Vi vil også gerne ønske tillykke til de nye ejere af UNO-hingstene. I får nogle helt fantastiske heste at arbejde med.
 

 

 

 

 

 


 

Feb

Som optakt til Hingstekåring i Herning har flere medier skrevet om de hingste, som vi har i træning. Heriblandt www.horsenews.dk, som bringer en flot artikel, der starter således: 

 

Spændende besøg på Stutteri Springborg, hvor Stutteri Unos to laksorte hingstekandidater forberedes til DV´s kåring og til auktion i Herning 4 - 8 2015.

 

Du kan læse hele artiklen her.

 

Vi er meget spændte på Herningdagene, hvor de to hingste fra Stutteri Uno, nemlig Uno Don Olympic (Billedet th.) og Uno Spotlight, skal på auktion.

Du kan se video af hingstene her:

Uno Spotlight

Uno Don Olympic 

 


 

Jan

Vi har ansat  Alberte Hellenberg som staldmedhjælper. Alberte er 19 år og en frisk pige,

der rider Mountain Games. På landsholdet og er ret god til det. Vi glæder os til samarbejdet med Alberte.

 


    

Jan

2014 blev et år med mange oplevelser. Vi fik tre føl. Alle var på følskuet og blev udtaget til finaleringen. Heraf gik de to videre til eliteskuet og Guardian og Good Choice blev nr. 2 i henholdsvis hingste- og hoppeholdet i regionen.
Vi udstillede også vores to 2-års hopper og her blev Device Årets 2-års hoppe i regionen og udtaget til eliteskuet.
På eliteskuet endte Guardian i finalen blandt de 3 bedste hingsteføl i årgangen og Device var også i finalen blandt de 2-årige hopper.

May Candeloro og Kathrine deltog i flere internationale stævner heriblandt EM i Italien, hvor det blev til bronze for hold. 

Året igennem har vi haft en del træningsheste i stalden, og de har klaret sig flot ved kåringer og skuer. Senest har vi fået udtaget tre hingste til Hingstekåringen i Herning.

Vi vil gerne ønske alle en rigtig glædelig jul samt et forrygende nytår og på gensyn i 2015!

Stutteri Springborg – Regnholmvej 4 - 3320 Skævinge - Tlf: 48210180 - Mobil: 40625180 - stutteri@springborg.dk :::: Powered by CMS Editor