Nyheder fra Stutteri Springborg 2013

 

Sep 2013

Kathrine Springborg deltog i mellemrunden på Sjælland med to heste, nemlig 4-årige Springborgs Guyana og 6-årige Springborgs Actionman. Bronzemedaljehoppen, Springborgs Guyana (nf), kvitterede med et imponerende resultat. Hun fik følgende karakterer: Skridt 8,7; Trav 8,5; Galop 8,5; Ridelighed 8,8 og Kapacitet 8,6. Dette førte til en samlet sum på 8,62, og hun ligger dermed i top 10 på landsplan - og er selvfølgelig udtaget til finalen i Odense.

 

Springborgs Actionman (th) leverede fire rene changementer og fik bl.a. 8 i Skridt. Dette førte til en samlet sum på 7,66, og han er ligeledes kvalificeret til finalen ved JBK stævnet i Odense i midten af oktober. Vi er meget stolte af det avlsarbejde, der ligger bag og glæder os til finalen.
 



Springborgs Guyana BRDH, 4 år

 
 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Springborgs Actionman, 6 år

 


                          

Sep 2013

I dagene efter Dansk Varmblods Eliteskue kan vi stadigvæk ikke helt forstå, hvad der er sket. Vi deltog med to heste i år. Hingsteføllet - Springborgs Gateway - viste sig rigtig fint løs i ridehallen. En præstation som dommerne også var tilfredse med, og de valgte, at udtage ham til finalen. I finalen var han det yngste føl, men det skulle vise sig ikke at have nogen betydning. Han blev nemlig helt uventet tildelt titlen Årets Hingsteføl 2013! Det blev til hele syv 9-taller!

 

Senere på dagen var han også på auktion. Det var en meget træt udgave af Gateway, som kom på banen. Vi valgte at købe ham hjem. Efterfølgende har der dog været stor interesse for føllet, og vi har valgt at sælge ham til et samarbejde mellem den meget professionelle berider Michael Søgaard og dygtige dressurrytter Michael Nielsen. Vi glæder os meget over, at så kompetente ryttere har erhvervet sig Gateway, og så glæder vi os til at følge ham i fremtiden.

 

Igen i år var højdepunktet ved Eliteskuet holdet af 3 årige hopper. Vi deltog med Springborgs Acaia, der er solgt til Susanne Frederiksen som føl. Acaia har aflagt en super rideprøve på 861,5 point, som er den 4. højeste i 2013. Hoppen er redet af Andreas Emil Larsen fra Frederiksværk Ridecenter, som igen viste hoppen rigtig flot frem ved Eliteskuet. Ved oprangeringen gik Acaia i finalen og var blandt de 3 dressurhopper, som fik guldmedalje.  Vi er inderligt stolte over at have avlet sådan en hoppe. Acaia fik en virkelig flot beskrivelse med bl.a. tre 9-taller og to 10-taller og tildelt en flot opdrættermedalje i guld. Stort tillykke til hoppens ejer, Susanne. Vi glæder os til at følge hoppen i fremtiden på dressurbanerne og forhåbentlig også i avlen.

 

                                                                                               

                                                                                                          


Springborgs Acaia GRDH, Susanne Frederiksen (tv)
og
Christian Springborg (th)


 

 

Aug 2013

Inden længe går turen til Dansk Varmblods Eliteskue på Vilhelmsborg. Vi har igen i år været så heldige af få udtaget et føl og en 3-års hoppe. Hingsteføllet er Springborgs Gateway efter Fürst Romancier - Diamond Hit. Han er helbror til bronzemedaljehoppen Springborgs Guyana. Gateway blev 2. bedste hingsteføl i region 1 til Horsefestival i august måned. Han er ligeledes udtaget til Elitefølauktionen, som finder sted den 7. september på Vilhelmsborg. 

 

Den 3-årige hoppe, der er udtaget, er Springborgs Acaia e. Fürst Romancier. Hun har tidligere i år aflagt en rideprøve på 861,5 points og er dermed en af de kommende medaljeaspiranter.

  

           Herover ses auktionsvideoen af Springborgs Gateway
 


 

Jul 2013

Vi havde i foråret målet, at kvalificere de to hjemme-avlede rideheste, som Kathrine Springborg rider på, til mellemrunden i DRF's Unghestechampionat. Det lykkedes i første forsøg, og det er vi lidt stolte af! De to heste, der er blevet udtaget til mellemrunden i DRF's Unghestechampionat, er 6-årige Springborgs Actionman efter Florencio - Rubin Royal. Han fik samlet 8,06. Også 4-årige Springborgs Guyana, som ses på billedet til højre, er udtaget. Hun er efter Fürst Romancier - Diamond Hit og fik en samlet karakter på 8,00.

 

 

 

 

 

                                                                                                                                                                                                                       Bronnzemedalje hoppen Springborgs Guyana


 

Maj 2013

Springborgs Acaia er som føl solgt til Susanne Frederiksen, men er fortsat opstaldet på stutteriet. I foråret har vi klargjort Acaia til stationsafprøvning på Frederiksværk Ridecenter, og i maj måned aflagde Acaia en overbevisende rideprøve under Karin Nissens beriderelev Andreas Emil Larsen. Flot klargjorte Acaia beviste, at hendes tydelige dressurtalent ved af aflægge en rideprøve på hele 861,5 points. Hun blev dermed fløj på kåringsdagen og udtaget til Eliteskuet 2013. Vi glæder os meget over resultatet og håber på et lige så flot resultat til Eliteskuet.


 

 

 

 

 

 

 


 

Apr 2013

Vi er rigtig stolte af alle vores heste, der er blevet solgt og går rundt omkring i hele landet. Vi har herunder prøvet at opsummere de heste, vi har solgt til spændende ryttere og større dressurstalde de sidste par år.
 


Springborgs Ackeleje RDH e. Florencio, *08. Solgt til Kristina L. Mathiesen, som rider La klasser på Ackeleje.

Springborgs Dunkelball e. Fürstenball, *11. Solgt til Lone Bang Dressage.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Springborgs Acaia e. Fürst Romancier, *10. Solgt til Susanne Frederiksen. Acaia går i øjeblikket stationsafprøvning i Frederiksværk.

 

Springborgs Amaryllis e. Fürst Romancier, *11. Solgt til Stutteri Straight Horse. Amaryllis bliver fremstillet til 2-årsskue i Vallensbæk.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Springborgs Ayers Rock e. Florencio, *06. Solgt til Stine Juul Lyngsø. Ayers Rock og Stine rider pt La5.

 

Springborgs Gipsy Rose e. Rosentanz, *08. Solgt til Familien Biune. 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Springborgs Geronimo e. Bretton Woods, *12. Solgt til Stutteri Priess Horses. 

Springborgs Go Online e. Blue Hors Hotline, *11. Solgt til Blue Hors.

 

 

 

 

 

 

  

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


 

Feb 2013

Kathrine havde medbragt sine to rideheste til C-stævnet i dressur på Hvalsø Rideklub i weekenden 16. - 17 februar. Om lørdagen startede Kathrine en LA4 på Springborgs Actionman, som hun vandt overlegent med 70 %. På May Candeloro startede Kathrine en MB2, som førte til en 4. plads med 65,3 %.

 

Søndag startede ud med en debut i LA5 på Springborgs Actionman. Dette førte til endnu en flot sejr med hele 70,33 %! På May Candeloro havde Kathrine en super tur i MB1! Ridtet blev belønnet med 68,4 %. Vi synes, at weekendens starter tyder rigitg lovende for fremtiden, og vi glæder os til at følge de to ekvipager.    

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


 

Feb 2013

De første hingstefremvisninger er allerede løbet af stablen i Tyskland. Vi har kigget lidt på de hingste, som vi venter føl efter og synes, at det ser rigtig lovende ud! Springborgs Givenchy venter føl efter Fürst Romancier, som er i skarp træning hos Matthias Rath i Holland. Det samme gælder Bretton Woods, som vi allerede venter føl efter i slutningen af marts. Det er Givenchys datter, bronzemedaljehoppen Springborgs Guyana, der venter føl lavet via embryo transfer. Herunder ses de to hingste til Schockemöhles hingstefremvisning i Vechta.

 

Fürst Romancier

 

 

Bretton Woods

 

 

Stutteri Springborg – Regnholmvej 4 - 3320 Skævinge - Tlf: 48210180 - Mobil: 40625180 - stutteri@springborg.dk :::: Powered by CMS Editor